Salgs- og leveringsbetingelser for NCT A/S og NCT Finans ApS (NCT)
Om NCT A/S Kontakt & åbningstider Firmadata Virksomhedsprofil Medarbejdere Ansvar & Copyright Persondatapolitik Salgs- og leveringsbetingelser

Vidste du…?

Vi er leverandør af kopimaskiner, printere, multifunktionsmaskiner, plottere, storformatprintere, foldere, kontormøbler, AV- og IT udstyr.

Salgs- og leveringsbetingelser

Disse standard salgs- og leveringsbetingelser (aftalen) gælder for køb af produkter og/eller tjene-ster, service og support (produkter) fra NCT. Ved accept af levering af produktet, accepteres be-tingelserne i denne aftale.
Denne aftale gælder, medmindre der er indgået en særskilt skriftlig aftale med NCT i form af købsaftale, leveringsaftale, samhandelsaftale, hostingaftale, leasingaftale, lejeaftale og serviceaf-tale hvor salgs- leveringsbetingelser er beskrevet særskilt.
Kundens angivelse af særlige vilkår i udbudsmateriale, ordre m.v., anses ikke som afvigelse af nedenstående vilkår, medmindre NCT skriftligt har accepteret disse.

Priser

Priser, specifikationer, leveringstider og vilkår fremgår af tilbud, prislister eller på forespørgsel og kan ændres uden forudgående varsel, kan ikke overdrages og gælder kun for køb fra NCT.
NCT’s tilbud er gældende i 14 dage fra den dag tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
NCT er ikke ansvarlig for fejlagtige prisfastsættelser, typografiske fejl eller udeladelser, som konsekvens af misbrug af et NCT website og dets funktioner.
Alle priser er ab lager.
NCT handler primært med erhvervsdrivende og offentlige institutioner. Derfor er alle priser fra NCT oplyst ekskl. moms og andre afgifter.
NCT forbeholder sig ret til at annullere tilbud og ordrebekræftelser, såfremt NCT ikke kan kredit-godkende kunden.

Levering

NCT kan forespørges om leveringstid for køb af produkter.
Leveringstiden er angivet omtrentligt og er ikke bindende medmindre andet er aftalt skifteligt bekræftet af NCT.
NCT fraskriver sig ethvert ansvar overfor køber i tilfælde af forsinket levering.
Manualer til produkter fra NCT kan forekomme på engelsk og køber kan ikke rette krav mod NCT om, at disse skal være på dansk.
Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i produkternes specifikationer og sammensætning.

Forsendelse – ekspeditions- og leveringsomkostninger – Faktura- og miljøomkostninger

Ekspeditions- og leveringsomkostninger
Indeholder omkostninger til fakturering, administration, levering, fragt og lign.
Ekspeditions- og leveringsomkostninger udgør kr. 80,00.
Pakkeforsendelse foretages med GLS indenfor Danmarks grænser, dog med enkelte undtagelser pga. f.eks. stor vægt.
Forsendelse af pakker (på indtil 5 kg) tillægges ekspeditions- og leveringsomkostninger.
Ved forsendelser over 5 kg. vil ekspeditions- og leveringsomkostninger afhænge af forsendelsesform og vægt.
Bemærk: Der kan forekomme ekstra leveringsomkostninger til ikke-brofaste øer.
Hvis varen ved modtagelsen viser tegn på transportskade, skal køber selv rette henvendelse til transportøren, oftest GLS. NCT er ikke ansvarlig for dækning af transportskader. Ved afhentning af varer på NCT’s adresse tillægges ekspeditions- og leveringsomkostninger på kr. 40,00.

Faktura- og miljøomkostning

Indeholder omkostninger til fakturering, administration, bortskaffelse af miljøaffald, brugte toner, tromler og øvrige forbrugsstoffer, bortskaffelse af brugte reservedele ved teknikerbesøg, miljø-mæssig håndtering ved skrotning af udtjente og gamle maskiner og sortering af emballage.
Faktura- og miljøomkostning udgør kr. 80,00 og tillægges alle servicerelaterede opgaver udført af NCT.
Alle priser er ekskl. moms og gældende fra 1. juli 2020 og kan ændres uden varsel.
Der faktureres kun 1 omkostning pr. ordre/faktura.

Betalingsbetingelser

Alle leverancer sker efter forudbetaling, medmindre kreditaftale er indgået.

Kreditaftale

Vi tilbyder som standard 14 dage netto. Faktura sendes som en pdf-fil pr. e-mail. NCT kan dog til enhver tid frit vælge at fremsende fak-turaer til kunden som almindelig post. Såfremt faktura ønskes via indscanning til EAN nr. bedes dette oplyst ved bestilling.
Fakturaer, som kunden modtager elektronisk, har samme retsvirkning med hensyn til bl.a. betalings-, accept- og klagefrister, som hvis de var modtaget som almindelig post. Kunden har ansvaret for løbende at kontrollere, om der er fremsendt elektronisk faktura fra NCT. I tilfælde af forsinket betaling efter forfaldsdato forbeholder vi os ret til at opkræve 2% i rente pr. måned af skyldigt beløb. Administrationsomkostninger pr. rykkeropkrævning er kr. 100,00.
NCT kan fakturere dele af en ordre separat.
Ved enhver form for betalingsmisligholdelse fra kundens side, er NCT berettiget til at spærre for ydelser på alle kundens engagementer med NCT A/S og NCT Finans ApS. Denne ret forbeholdes indtil samtlige skyldige/forfaldne beløb er honoreret af kunden.

Ejendomsforbehold

De solgte produkter tilhører NCT indtil fuld betaling af købesummen er sket.

Reklamation

Såfremt varen, eller dele deraf, viser sig at være mangelfuld/fejlbehæftet (fabrikations- og materialefejl) har køberen 1 (et) års reklamationsfrist fra modtagelsesdagen. Reklamation skal meddeles NCT snarest muligt efter varens modtagelse og inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor køberen har eller burde have opdaget manglen. NCT er forpligtet til, indenfor rimelig tid, at afhjælpe manglen.
Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug, samt hvis varen har været tilsluttet forkert eller med ukorrekt spænding/strømart. Såfremt en reklamation fører til kreditering forbeholder NCT sig ret til, at foretage fradrag for eventuelt manglende emballage eller tilbehør.
Såfremt en vare, som ønskes fejlrettet i reklamationsperioden, intet fejler, vil køber blive debiteret et eftersynsgebyr på kr. 995,00 + eventuelle forsendelsesomkostninger. Denne pris er gældende pr. 1. juli 2020 og kan ændres uden varsel.
Reklamationsperioden på produkter følger gældende regler/lovgivning for det enkelte produkt.

Service

Service rekvireres hos NCT servicedelegering inden for den normale åbningstid.
Service udføres efter gældende timesats + grundgebyr eller som tilbudsopgave.
Der er mulighed for service på kundens adresse indenfor Danmarks grænser.
Der er mulighed for indlevering af varer til reparation hos NCT. For at sikre kortest mulig ekspeditionstid på reparationen, bør følgende procedure følges:
  • Ring til NCT servicedelegering og fejlmeld produktet inden indlevering
  • Vedlæg udførlig fejlbeskrivelse/årsag
  • Ved reklamation oplys købsdato og fakturanummer
I tilfælde af fejl ved produktet, som hører ind under reklamationsperioden, returnerer NCT produktet uden forsendelsesomkostninger for køber.

Reparation af produkter uden for reklamationsperioden faktureres med kr. 995,00 pr. time + grundgebyr på kr. 495,00. Grundgebyret tillægges enhver serviceopgave som ikke udføres på NCT’s adresse. I prisen indgår ikke reservedele. Mindste takst er ½ time.
Grundgebyr kr. 495,00 dækker transporttid og kørsel. Herudover betales for færgebillet/broafgift m.m.

Priserne er gældende pr. 1. juli 2020 og kan ændres uden varsel.

Tabsrisici

Produkter og varer skal returneres til NCT i original emballage. Kunden er selv ansvarlig for risiko for tab, forsendelse og håndteringsgebyrer for returnering eller udskiftning af produktet. Hvis kunden undlader at følge NCT’s instruktioner i forbindelse med returnering, er NCT ikke ansvarlig for tab, beskadigelse eller ændringer af produkter, eller for anden bearbejdning af produktet med henblik på bortskaffelse eller videresalg.

Returret

NCT tager kun varer retur efter forudgående aftale.
Er varen ikke komplet (mangler kabler, CD’er, manualer, emballage m.v.) fratrækkes et beløb, som svarer til omkostningen, ved at gøre varen komplet igen.
Omkostninger til tilbagelevering af varen til NCT påhviler kunden.
Software og bestillingsvarer tages ikke retur.
Forsendelsesomkostninger krediteres ikke.

Ansvarsbegrænsning

I det omfang NCT i henhold til lov om produktansvar eller i øvrigt kan gøres ansvarlig overfor køberen, er NCT’s ansvar begrænset til produktansvaret, og omfatter således ikke ansvar for for sen produktleverance, eventuelt tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab eller for tabte eller ødelagte data eller software, eller levering af service og support.
Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af denne aftale, er NCT ikke ansvarlig for eventuelle følgeskader, særlige og indirekte skader.
NCT påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand.
NCT er ikke ansvarlig for nogen skadeserstatning der overstiger fakturabeløbet for det gældende produkt.
Såfremt kunden beder NCT om at bortskaffe udstyr fra kundens adresse, indestår kunden for at udstyret er fri og ubehæftet for gæld.

Åbningstider

Mandag til torsdag kl. 8.00 til 16.00
Fredag kl. 8.00 til kl. 15.30.

Telefontider

Mandag til torsdag kl. 8.00 til 16.00
Fredag kl. 8.00 til kl. 14.00.